Regnbuens bestyrelse


Byggelegepladsen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Iflg. vedtægterne skal der være et flertal af forældre i bestyrelsen.

Bestyrelsens opsætning

Bestyrelsen består af min. 7 medlemmer:
4 forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer
1 kommunalt udpeget repræsentant
1 repræsentant for Avedøre Boligselskab
1 medarbejderrepræsentant, samt forældrevalgte suppleanter og 1 kommunalt udpeget suppleant.

Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt forældre til medlemmerne for et år ad gangen på det årlige forældremøde, som holdes inden udgangen af oktober. Den kommunale repræsentant udpeges af kommunalbestyrelsen efter hvert kommunalvalg. Repræsentanten for boligselskabet og en eventuel suppleant udpeges efter regler fastsat af boligselskabet selv. Medarbejderrepræsentanten vælges blandt det fastansatte personale på byggelegepladsen for en ikke nærmere defineret periode.